IT Forum Esbjerg søger en IT-Supporter elev, der har bestået grundforløbet på Data- og Kommunikationsuddannelsen og nu står og mangler en læreplads.
IT Forum Esbjerg er en virksomhed i vækst. Vi leverer IT-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet IT-afdeling for mange af vores kunder. Vi leverer typisk alle IT-relaterede ydelser som kunderne efterspørger, og fungerer som rådgiver, når kunden har brug for 3. parts løsninger. Opgaverne løses enten remote eller on-site hos kunden.
Vi forventer du er åben, udadvendt og serviceminded og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.
Som IT-Supporter elev bliver du en del af vores Servicedesk som dagligt har fokus på at løse opgaver for vores kunder. Når du ikke er i skoleforløb, vil du indgå i den daglige drift på lige fod med de andre medarbejdere i teamet.
Dine arbejdsopgaver vil primært indebære:
IT servicedesk – herunder telefonsupport, e-mail og remote
Support vedr. Windows 7 og 10, Office pakken og Office 365
Klargøring af pc’er
Brugeradministration
Lettere opgaver omkring Netværk og WIFI
I takt med at dine kompentencer øges, vil du få ansvar for mere udfordrende opgaver.
Vi forventer
Du har færdiggjort grundforløbet til Data- og Kommunikationsuddannelsen
Du behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale
Du har gode IT-færdigheder
Du har kørekort til almindelig personbil
Ren straffeattest
Du bor max 30 minutters kørsel fra Esbjerg eller du flytter til området
Din personlighed:
Du brænder for at arbejde med IT, og er engageret, imødekommende og servicemindet
Du har veludviklede kommunikationsevner samt går struktureret og selvstændigt til værks
Du har en tillidsfuld og – tillidsvækkende natur som gør dig let at samarbejde med
Du er fleksibel i din tilgang til opgaver og arbejdstider
Du er mødestabil, både hos os og i skolen
Du møder udfordringer med et smil på læben
Hvem er vi?
IT Forum Esbjerg er en virksomhed i vækst. Vi har i godt 14 år leveret IT-infrastrukturløsninger til det danske professionelle marked. Vi er 17 medarbejdere i Esbjerg. Vi har eget datacenter, der er Danish Cloud Community certificeret og placeret i Esbjerg med co-lokation i Aarhus.
Din ansøgning
Har du spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at kontakte konsulentchef Jakob Vind Kristjansen på tlf. 69 14 88 16 eller jvk@itfe.dk
Send din ansøgning til job@itfe.dk og vedlæg dit cv med billede.
Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse
Snarest
Tilbage