fbpx

Har du prøvet at genstarte?

Har du prøvet at genstarte?

 ·  Tips og tricks

 

Det spørgsmål bliver man ofte stillet, når du kontakter support. Men er det bare en skrøne og hjælper det overhovedet noget?

Dette er ikke noget, der bare er relateret til vores computere og bærbare computere. Det gælder også for smartphones, fjernsyn, routere og andre elektroniske gadgets. Dette simple råd er så almindeligt, at folk oftest forsøger det selv, inden de ringer til support.

Men hvad er det for en genstartsmagi? Hvorfor skulle nulstilling af en pc eller et program løse en masse problemer?

Før vi forsøger at besvare dette spørgsmål, lad os tale om, hvad der sker, når din computer kører. Arbejdet på en computer består hovedsageligt af at åbne forskellige programmer, udfører nogle opgaver deri, og lukke dem igen

Efterhånden som vores computere er blevet mere avanceret, behøver vi ikke at lukke den ned et par gange i løbet af dagen. De er udformet på en sådan måde, at man kan blive ved med at arbejde i mange dage uden at slukke dem.

Efterhånden som programmerne kører i lang tid kan de støde ind i problemer. Koden (som er en slags instruktioner der fortæller hvad det skal gøre) i programmet efterspørger måske en fil som ikke eksistere. Så ved koden ikke hvad den skal gøre og går i stå, eller bryder sammen. I gamle dage ville dette resultere i en blå skærm. I Windows 10 sker det kun sjældent, da Windows selv automatisk genstarter det program der har problemer.

Dog kan du stadigvæk opleve den blå skærm, hvis Windows selv oplever ovenstående problem og  ikke ved hvad den skal gøre, da den simplethen ikke har det fået at vide i sine instruktioner. Microsoft får fejlmeddelsen tilsendt og retter derefter koden til næste opdatering (måske) – som typisk bliver frigivet den 2. tirsdag hver måned også kaldet “Patch tuesday”.

Når du genstarter, starter du forfra og alle processerne starter også forfra, og koden starter dermed også forfra, og problemet er væk (indtil videre).

For at forsimple det endnu mere, kan man forstille sig den chip som sidder i dit elektronik eller det program der kører på din PC, har nogle koder eller instruktioner om hvad den skal gøre. Nogle gange bliver den forvirret eller overbelastet og glemmer hvor den er eller hvor langt den er. Når du slukker og tænder, starter den forfra ved punkt 1 og ved hvad den skal gøre bagefter.

En andet og mere almindeligt problem er at computeren bliver langsommere, jo længere tid den kører.

Når du bruger forskellige programmer, bruger de computerens RAM (hukommelse) til at fungere. Jo længere tid de kører, jo flere andre programmer aktivere de i baggrunden som igen bruger mere RAM. Det kan også være programmet glemmer at “frigive” det RAM som den ikke bruger. Til sidst løber din PC tør for hukommelse og begynder at lave fejl eller “fryse”.
Ligesom hvis jeg beder dig om at snøre dine sko, det kan du sagtens. jeg kan også bede dig om at lave en sandwich – ingen problem. Men hvis jeg beder dig om at gøre begge dele på én gang, samtidig med at du skal klappe i dine hænder, ender du nok med sandwich på dine sko…

Som en ordbog der sender dig mellem “Automobil – Se bil” og “Bil – Se Automobil”. 

Koden i et program, kan også gøre at programmet ender i et uendeligt sløjfe. Som en ordbog der sender dig mellem “Automobil – Se bil” og “Bil – Se Automobil”. Dette akkumulere og bruger til sidst alle din PC’s ressourcer. 

Når du genstarter, stopper du alle programmer og de starter “på en frisk” – så at sige.

Ovenstående kalder man også for et “Soft reset”

Hard reset

Hvis du bliver ved med at opleve problemer gentagne gange eller simpelthen ikke kan starte programmet eller din enhed, kan det skyldes af koderne som fortæller hvad der skal ske er blevet permanent ændret, enten uforvarende af et program eller med vilje, ved eksempelvis virus eller malware angreb.

“Dann haben wir andere Methenod”

I de tilfælde skal programmet eller hele styresystemet geninstalleres, også kaldet et hard reset, så alle koder kommer tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Det har heldigvis også den sideeffekt at din PC typisk vil føles hurtigere, da alt det meget affald i form af små programmer og kodefejl som din PC gennem tiden akkumulere og som gør den langsommere og langsommere, også vil være væk.

Så næste gang du oplever problemer med en eller anden form for teknik, så prøv lige at genstarte først 😉

Tilbage
 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde