fbpx

Hvor meget koster en langsom PC?

Hvor meget koster en langsom PC?

 ·  Sikkerhed

En langsom pc kan have stor indflydelse på produktiviteten i en virksomhed – hvilket betyder, at det bliver en omkostning for din virksomhed.

Mange af dine medarbejdere har måske vænnet sig til at deres PC tager lang tid om starte op, åbne store regnenark, indlæse hjemmesider, starte programmer, rette i dokumenter osv. Måske hænger den endda af og til når man skriver rigtigt hurtigt.

Der kan være mange grunde til sløvheden; mangel på proaktiv Windows-vedligeholdelse, ingen systemoptimering, flaskehalse på internettet, serverproblemer eller det mest almindelige – gamle computere.

Computer hardware bliver mere og mere pålidelig; og kan nemt fungere i 5 år. Forstået på den måde at hardisken ikke bryder sammen, eller CPU fejler eller bundkortet står af – i samme omfang som tidligere. Til gengæld stiger kravene til et moderne it-system hele tiden, Windows 10, Microsoft 365, Edge/Chrome browser og vigtige forretningsprogrammer stiller større krav til dine computersystemer og optager plads, CPU og hukommelse.

“Men selv hvis den kun tabte tid pr. time kun var 2 minutter, er tabet stadigvæk mere pr. år end en helt ny PC koster”

PC’ens manglende evne til at følge med, vil resultere i en mærkbar ineffektivitet hos slutbrugeren. Excel tager en evighed om at åbne et stort regneark, eksport af data fryser, print af PDF dokumenter føles som timer, åbning af flere faner i Chrome får alle andre programmer til at blive langsomme – alt sammen symptomer nedsat ydeevne.

Digital nedetid i tal

Der har været flere undersøgelser, der forsøger at beregne virkningen af nedsat it-ydeevne og langsomme pc’er på bundlinjen. Sandisk anslået, at den gennemsnitlige pc-bruger kan bruge 130 timer  hvert år på at vente på at deres computer “loader”! Man skal nok tage de tal med et gran salt. Andre rapporter ignorerer computerens loadingstider og angiver, at produktiviteten kan påvirkes op til 5 minutter i timen på grund af computeren “hænger” eller er langsom.

Så hvad er omkostningerne?

Beregningen kan sættes op således

  • Lad os antage at en brugeroplevelser sløves i 5 minutter hver time, og de arbejder 7,5 timer om dagen.
  • Dette svarer til et tab af produktivitet på næsten 40 minutter hver dag, eller omkring 3 timer om ugen.
  • På et år er det ca. 145 timer om året med tabt produktivitet. (220 dage x 40 minutter).
  • Med en løn på ca. 350.000 om året, er det er en anslået omkostning på 26.500 kroner per bruger pr. år

Der er mange variationer af ovenstående; den tid, det tager at starte en pc om morgenen, den tid, det tager at ringe til din it-supportvirksomhed eller betale en tredjepart for at fejlfinde et problem.
Men selv hvis den kun tabte tid pr. time kun var 2 minutter, er tabet stadigvæk mere pr. år end en helt ny PC koster.

Omkostningerne kan til gengæld også stige, hvis du tænker på dine ledere eller direktører i stedet. Som man siger – tid er penge!

Hvad er løsningen?

Der er 3 muligheder

  1. Software upgrade: Få geninstalleret din Windows 10 og optimeret programmerne. Har du eksempelvis en 64-bit processor, men kører med 32-bit Office 365, kan det hjælpe at opgradere din Office pakke (koster ikke noget). Eller få ryddet op i de programmer der starter op. Måske du har en tung antivirus der tager en masse ressourcer, og dermed gøre alt andet langsomt. Skift til Edge i stedet for Internet Explorer, som er både væsentlig hurtigere og kræver færre ressourcer.
  2. Hardware upgrade: Hvis ovenstående ikke er nok, fordi din PC er for gammel, kan det i nogle tilfælde betale sig at opgradere PC’en med nyere hardware. Som eksempelvis at skifte fra en gammel type mekanisk harddisk til de nye SSD disk, eller putte mere RAM i
  3. Skifte PC: En ny PC med 3 års garanti fås fra under 6.000 og opad. Så I mange tilfælde kan det ikek betale sig at begynde at opgradere enkelte komponenter. Din PC er dit værktøj og hvis din sav er sløv kan det ikke altid betale sig at slibe den, men måske istedet købe en motorsav 🙂
Tilbage
 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde