fbpx

Kundetilfredshedsundersøgelse

Kundetilfredshedsundersøgelse

 ·  IT Forum Esbjerg

Vi har for nyligt gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt vores kunder og i den her video opsummerer vi resultaterne, samt i teksten nedenfor.

Tak til alle der deltog, Det er med til at gøre os endnu bedre 🙏

Net Promotor Score er steget med 31%

Det første vi spørger om er hvor stor sandsynligheden er for at du vil anbefale os til en anden virksomhed. NPS er en standard måde at måle det på, og uden at gå alt for meget i detaljer med udregningen, er det faktisk steget med hele 31% set i forhold til sidste år, som faktisk i forvejen var på et godt niveau, så det er vi meget glade for. Det håber vi selvfølgelig afspejler alt det vi har gjort siden sidste år, baseret på jeres feedback.

Tilfredsheden med supporten er også steget

Vi har også spurgt hvor tilfredse vores kunder er med den support de modtager. Her er gennemsnittet på 4,5 ud af 5, endnu en stigning fra sidste år. Det er vi glade for da vi bruger meget tid på at optimere supporten hele tiden. Bla. ved faste kontaktpersoner og høj dokumentation.

Vi har for nyligt målt vores responstid, som også er faldet til et gennemsnit på kun 15 sekunder. Vi ved det har betydning at man hurtigt for hjælp når man har brug for det, så responstiden er vigtig.

Det vigtigste for vores kunder.

Vi bad også vores kunder om at prioritere hvad der vigtigst for dem som kunde og herunder er deres top 3

1. Sikkerhed (mod eks. Hacking)

Sikkerhed var igen en klar 1. plads, denne gang endnu mere udtalt end sidste år. Dette skyldes nok især situationen i Ukraine men måske også det stigende antal hackerangreb i løbet af 2021.

Heldigvis er sikkerhed også vores 1. prioritet og vi er konstant på udkig efter måder vi kan hæve sikkerheden hos os selv og hos vores kunder.

Senest har vi udskiftet vores kunders antivirus til det førende produkt indenfor “Endpoint Protection”, nemlig SentinelOne, som igen og igen bliver udnævnt som det bedste af det bedste indenfor deres felt.
Læs mere om det her

Vi afholder desuden også løbende IT Pistop møder hvor vi gennemgår kundens sikkerhedsniveau ved hjælp af et såkaldt AUDIT, som er en rapport hvor vi kontrollere essentielle punkter som viser niveauet og fungere som et planlægningsværktøj.

Fremover vil vi også arbejde på at synliggøre kundernes sikkerhedsniveau løbende.

2. “Kendskab til din virksomhed”

At vi kender kundernes virksomhed, er alfa og omega for at kunne hjælpe hurtigt og komme med de rette anbefalinger og sparring. Alle vores kunder har eksempelvis en fast konsulent som kender deres virksomhed ekstra godt. Vi tildeler nu en ekstra fast konsulent til næsten alle kunder, så der er 2 personer som man har en fast tilknytning til. Det betyder at hvis man ikke kan få fat på den, kan man nok få fat på den anden og dermed få hurtig og kompetent hjælp fra dem som kender en bedst. Det sender vi noget ud på inden længe.

Derudover holder vi løbende møder hvor vi taler om muligheder for at optimere samarbejdet og den løsning der benyttes.

3. Inspiration og sparring

Hvis der er noget vi bruger tid på udover sikkerhed, er det inspiration og sparring. Vi laver bla. korte ugentlige videoer med tips og tricks, længere videoguides til specifikke produkter, nyhedsbreve og blogindlæg med nyheder og information.
Du kan se alle videoerne her

Før i tiden lavede vi også webinars, og vi overvejer faktisk at starte op med det igen da flere har givet ønske om det. Vi overvejer også at lave det som hybrid webinars, dvs. seminars hvor man både kan dukke op fysisk eller se det live eller som en optagelse efterfølgende.

Vent at høre meget mere på denne front.

Kommentarer og gode idéer.

Vi har fået en masse input og idéer som er for mange til at dække her, men vi læser hver og en og sætter meget pris på dem. Vi bruger dem til at sætte kursen for det næste år og forbedre vores service og produkter. Vi er pt. i gang med at udarbejde et roadmap basere på jeres input så vi glæder os til løbende at præsentere jer for nye tiltag. Du kan se svar på nogle af kommentarerne i videoen.

Derudover var der en masse ros til vores konsulenter, vi sørger for at give rosen videre 🤗

Konkurrence

Vi har også trukket en vinder af gavekurven til en værdi af 1500,- du kan se udtrækningen i videoen og personen får direkte besked.
Endnu en gang tak for jeres tid og input, det betyder uendeligt meget for os.

 

Tilbage
 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde