Roskilde Teltudlejning er en af de danske virksomheder, som åbent har fortalt, at de har været udsat for ransomware. I første omgang troede ejeren ikke, at det var et problem, for han havde sikret sig, at der var backup af data. Men da de data skulle bruges, fandt han ud af, at backuppen var gammel og ufuldstændig.
Der manglede informationer om kunder og ordrer til en værdi af flere millioner.
Ejeren af Roskilde Teltudlejning, Tom Rasmussen, er en af de mange danskere, der faldt i fællen med at klikke på et link i en mail fra PostNord – eller det vil sige: En mail der tilsyneladende var fra PostNord. For mailen viste sig at være fra IT-kriminelle, som i løbet af et øjeblik overtog hans system og låste alle hans data.
Tom Rasmussens første reaktion var at melde det til politiet og sætte sine IT-folk til at låse systemet op, men desværre uden held.
– Jeg stod og havde 1000 fester, hvor jeg ikke anede, hvem kunden var, hvad de skulle have, hvornår de skulle have det. Jeg havde 20 mand stående, jeg skulle sende på gaden. Pludselig kunne jeg ikke sige, om de havde et arbejde i morgen, har han sagt til DR.
Derfor endte Tom Rasmussen at betale de penge, som de IT-kriminelle forlangte og fik heldigvis derefter sine data igen.
Havde Roskilde Teltudlejning testet sin backup, ville han have kunnet sikre sig, at den var komplet og brugbar, da behovet pludselig var der.
Hos IT Forum Esbjerg anbefaler vi, at du løbende kontrollerer din backup, så du er sikker på, at data er tilgængelige, hvis du en dag skulle få brug for dem.
Kontakt os, hvis du vil have hjælp til at teste og optimere din backup løsning, så den fungerer efter hensigten, når du en dag har brug for den.
Tilbage