Stadig flere angreb fra IT-kriminelle rammer Danmark

Stadig flere angreb fra IT-kriminelle rammer Danmark

 ·  Sikkerhed

Pengeafpresning er det nye, store inden for it-kriminalitet, hvilket vi også har skrevet om tidligere. Politiet melder ifølge DR om stor vækst i ransomware-angreb.

En undersøgelse fra konsulentfirmaet PWC afslører, at syv ud af ti danske virksomheder inden for det seneste år, har oplevet at blive udsat for et cyberangreb. 67 procent har været udsat for ransomware-angreb.

Det er altså stadig højaktuelt, at du beskytter din virksomhed mod ransomware.

– Den seneste trend er, at man hacker sig ind i virksomheder, og så sletter man både produktionsdata og backupdata, så de heller ikke har mulighed for at sætte backup ind. Og så sætter man helt andre krav. Så er det ikke længere et par tusinde kroner men tre-fire-fem millioner kroner, man kræver i løsesum, siger Kim Aarenstrup fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center til DR.

– Man skal ikke tro, det er overstået ved, at man betaler 3.000 kroner. Nej, så kommer de tilbage med fornyet kraft og forlanger endnu mere, siger han.

Henrik Larsen er chef for DK Cert, en statslig enhed som overvåger truslen fra internettet er interviewet i samme forbindelse. Hans oplevelse er også, at kriminaliteten er rykket på nettet.

– Vi har igennem længere tid set, at cybercrime bliver organiseret kriminalitet. Det vokser, der bliver mange penge i det, og det er ved at overtage fra almindelig kriminalitet, siger han.

Løsningen er opdaterede sikkerhedssystemer, en sikret backup og gode interne procedurer, så man ikke kommer til at hente eller aktivere de skadelige koder.

IT Forum Esbjerg tilbyder sine kunder installering og overvågning af et af markedets bedste intelligente antivirus-systemer. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at sikre din virksomhed.  

Tilbage
 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde