Fra hosting løsning til Office 365
I foråret 2019 tog Carsten Mols Poulsen, CEO i Nytech Isolering, et grundigt kig på virksomhedens it-aftaler.
”Jeg havde overtaget virksomheden halvandet år tidligere. Vi havde en serverløsning, som var velfungerende, men jeg mente også, den var halvpebret i drift. Derfor ville jeg undersøge, om andre kunne gøre det bedre”, siger han.
På et netværksmøde fik han anbefalet at gå i dialog med IT Forum Esbjerg, og det råd fulgte han:
”Jeg fortalte om min virksomhed; at vi var i markedet efter en ny serverløsning, og om det kunne være noget for IT Forum Esbjerg. Salgschefen svarede, at det kunne det godt – og så spurgte han, hvorfor vi ikke bare benyttede vores Office 365-løsning i stedet”, siger Carsten Mols Poulsen.
”Det spiller bare!”
Carsten Mols Poulsen, CEO i Nytech Isolering
På det tidspunkt havde Carsten Mols Poulsen allerede fået et andet tilbud ind, som lignede en lidt billigere udgave af det server set-up, Nytech Isolering kørte med.
”IT Forum Esbjerg var de første, som forholdt sig til mit behov”, siger Carsten Mols Poulsen:
”Jeg er ikke særlig it-kyndig, og det er der heller ikke andre i vores virksomhed, der er. Så vi har ingen forudsætninger for at vide, om vi får det, der er bedst for os”, siger han:
”Vi havde en løsning, der virkede – men var den nødvendig? Der var flere virksomheder, som gerne ville sælge mig en serverløsning, for det var jo det, jeg spurgte efter. Men jeg synes da, det havde klædt dem at forholde sig til, hvad jeg havde brug for”, siger Carsten Mols Poulsen.
I dag bruger Nytech Isolering en Office 365-løsning fra IT Forum. Det er et system, der er velfungerende og så rigeligt dækker de opgaver, der er brug for at få løst:
”Det spiller bare! Jeg sparer 25.000 kroner om året og har fået en bedre løsning”, siger Carsten Mols Poulsen:
”Der er mange gode nye funktioner, som fx teams, fælles drev og videokonference, som vi benytter. De løsninger havde vi ikke tidligere, og vi har aftalt, at vi får en introduktion til endnu flere funktioner, når vi er mere fortrolige med systemet”, siger han.
De sparede penge er en rar gevinst. Mest af alt er Carsten Mols Poulsen bare glad for, at han har fået en it-leverandør, som han betragter som en partner:
”For mig er it en tillidssag. IT Forum Esbjerg kunne fint have solgt mig det, jeg bad om; men de solgte mig det, jeg havde behov for og sparede mig for mange penge. Den slags sætter man jo pris på fra en leverandør”, siger Carsten Mols Poulsen.
FAKTANytech Isolering A/S er en ordreproducerende virksomhed, der udfører isoleringsopgaver som hoved- eller delentrepriser i såvel Danmark som i udlandet. Nytech Isolering A/S har gennem mange års erfaring i isoleringsbranchen specialiseret sig i at udføre alle former for teknisk isolering og beklædningsopgaver for både industrien, marine branchen og off-shore. Nytech Isolering løser opgaver indenfor teknisk isolering, industri isolering, isolering af tankanlæg, skibsisolering, indretning med lofter og skillevægge til off-shore, VVS og ventilation, lydisolering samt brandisolering af vægge, lofter/gulve og stålkonstruktioner. Samtidig råder de over en dygtig, engageret og professionel medarbejderstab, der gennem efteruddannelse og kurser løbende holdes orienteret om produkt- og metodeudvikling indenfor faget. Læs mere på www.nytechisolering.dk |