Inderst inde er vi helt sikre

Sikkerhed giver tryghed


Datasikkerhed er vores absolutte kernekompetence – vi forstår den fine kunst mellem at beskytte data så effektivt, at du kan sove trygt hver eneste nat og samtidig sørge for, at den altid er tilgængelig for dig og dine kolleger.

Nogle vil mene, at vi er overforsigtige, men vi mener selv, at vi bare har en passion for det perfekte.

IT Forum Esbjergs datacenter er konstrueret til at kunne håndtere alle tænkelige situationer – fra strømafbrydelse til brand.

Det er egentligt det eneste, du behøver at vide, men vi er ret stolte af vores datacenter, så vi deler gerne alle detaljer. Spørg os eller kom forbi til en kop kaffe, hvis du gerne vil vide mere.

Fysisk sikring

Vores serverrum er både hjernen og hjertet for os. Derfor har vi sikret det på den bedst tænkelige måde. Selve rummet er sikret bag et gitter, som sikrer, at det ikke er fysisk tilgængeligt. Der er lås på døren, som kræver en personlig kode kombineret med det rette nøglekort for at få adgang. For at sikre streng kontrol med adgangen til serverrummet er det ovenikøbet kun ganske få af vores medarbejder, som har fysisk adgang til selve rummet.

Og så har vi også noget så banalt som orden i vores serverrum – det sikrer nemlig mod menneskelige fejl.

På vores adresse i Esbjerg finder du vores primære datacenter, mens vores backup-server er placeret mere end hundrede kilometer herfra på en adresse i Aarhus.

Hver nat tager vi en komplet backup af hele serveren og gemmer den i syv dage, så vi på ethvert tidspunkt har mulighed for at genskabe data – også de data du selv har slettet ved en fejl. Har du brug for det, kan vi forlænge den periode, vi gemmer dine data til uger, måneder eller år.

Overvågning

Vi overvåger både indgangen til vores kontorfaciliteter og til selve serverrummet. Vi har derfor billeder af alle der kommer og går. Ud over videoovervågningen overvåger vi også selve tilstanden af serverne – performer de, som de skal, er temperaturen passende i serverrummet, og er der andet, der kan give anledning til uregelmæssigheder på sigt? Den konstante overvågning betyder, at vi kan forebygge hændelser, som kunne give anledning til uregelmæssigheder i driften. Det er derfor vi kan garantere en oppetid på 99,5 %.

 

Vil du vide mere?

Første skridt på vejen til en IT-løsning, der fungerer hver eneste dag, er et godt møde.
Lad os mødes og tale om jeres behov og udfordringer, så finder vi den rette løsning til jer.

book møde

IT Forum Esbjerg bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.